Tonsure og Illum laver ekslusivt samarbejde


T-shirt fra designsamarbejdet mellem Illum og Tonsure
DESIGNSAMARBEJDE. I det tidlige efterår slog Illum dørene op til en ny, spændende afdeling på stormagasinets 1. sal. Ønsket var at positionere sig på den danske modescene med et luksuriøst og velkurateret univers til mænd, hvor internationale modehuse, en række designspire og nøje udvalgte herrebrands fra den danske modescene ville skabe et stærkt brandmix.
Den mission er stormagasinet lykkes med. Og jeg må indrømme, at det har været et af mine favoritsteder at shoppe i København siden den nye afdeling blev åbnet.
Nu fortsætter Illum med at bygge på. De har nemlig begået et samarbejde med danske Tonsure, der senest har samarbejdet med konceptbutikken Storm, og som har været et af de brands, der har været forhandlet i Illum siden den nye afdeling åbnede.
Designsamarbejdet byder på tees, hoodies og sneakers. Og især samarbejdets sneakers har jeg kastet min kærlighed efter. Jeg så den chunky silhuet første gang, da jeg besøgte Firenze og Pitti Uomo i sommer, og siden da har den stået højt på min ønskeseddel.
Samarbejdet blev eksklusivt sat til salg i Illum i går, den 3 december. Så slå vejen forbi.
Læs også: Collage The Shop er butikken København har brug for
Ingen kommentarer endnu