Virgil Abloh er klar med sin første kampagne for Louis Vuitton

(di)vision bygger videre på Tonsures bomberjakke i nyt designsamarbejde

Foto: Victor Jones

DESIGNSAMARBEJDE. Sløret er netop blevet løftet for en ny, spændende dansk alliance. Tonsure og (di)vision er teamet op om et collab, som består af en række nyfortolkninger af Tonsures karakteristiske bomberjakke.

Tonsure har efterhånden været et af mine favoritbrands på den danske modescene i flere år, mens vi for første gang fik lov at stifte bekendtskab med (di)vision i sommer, som Gio og Simon Wick står bag.

Siden sommer har (di)vision formået – trods deres relativt få designs – at markere sig i det københavnske modebillede med deres splitdesigns og rekonstruktioner – og alliancen med Tonsure er endnu en blåstempling af det unge køberhavner-brand, der netop er hjemvendt fra Paris, hvor de viste deres næste kollektion frem for indkøbere.

Samarbejdet mellem de to brands bygger på ideen om at få mest ud af mindst. Derfor har (di)vision været i gemmerne hos Tonsure og fundet overskud fra ældre kollektioner, som de har givet nyt liv med den split og byg-selv æstetik, der er kernen deres designtilgang.

Droppet byder på 5 colorways af Tonsures bomberjakker, der har været en signatur for mærket i mange år, som (di)vision altså har rekonstrueret med aftagelige lommer og en stor zipper på ryggen. Som en ekstra finesse kan alle lommer bruges som en pung eller en clutch, hvis man knapper dem af.

Designsamarbejdet, som kommer i et limiteret oplag, lander eksklusivt hos Storm på mandag d. 28. januar under Copenhagen Fashion Week.

Jeg tog i øvrigt en snak med (di)vision i sommer om deres første designudspil og ambitioner, som du kan læse lige HER hos Soundvenue.

Læs også: Hold øje med det nye københavner-brand (di)vision
 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Virgil Abloh er klar med sin første kampagne for Louis Vuitton