3 looks til sommerens fester

Reklame for Troelstrup. Sommeren og de mange tilhørende festivitas nærmer sig med hastige skridt. Og er man kommet op i midt tyverne, som jeg er, kan man være ganske sikker på, at sæsonen som minimum nok skal byde på en bryllupsinvitation eller to.
Men når det kommer til bryllupper, er det altid ét spørgsmål, der rejser sig:
Hvad tager man egentlig tage på som gæst?
At klæde sig på til et bryllup kan nemlig være en kompleks størrelse, og selvom jeg oplever, at flere og flere (heldigvis) er begyndt at skrive en dresscode på invitationerne, er det langt fra alle. Er dresscoden ikke defineret på forhånd, er den vigtigste hovedregel selvfølgelig, at man aldrig må trække i et outfit, som outshiner brudgommen. VIGTIGT! Er du i tvivl, er det bedre at tone dit look en anelse ned i stedet for op.
Lad samtidig lokationen for brylluppet være et vigtigt pejlemærke for din påklædning. Det betyder, at man dropper smokingen med tilhørende bow tie og manchetknapper, hvis man skal til havebryllup, hvor man i min optik sagtens kan tillade sig at være smart casual klædt på som gæst.
Er der derimod lagt op til gallatema med stram black tie-dresscode, er det samtidig også vigtigt, at man gør sig umage og overholder netop den dresscode til punkt og prikke – med det in mente, at black tie-looket gennemgår en enorm nyfortolkning for tiden.
I samarbejde med Troelstrup har jeg nedenfor stylet tre forskellige looks, der viser, hvordan man kan klæde sig på som gæst til henholdsvis højsommerbrylluppet, det formelle bryllup og det casual bryllup.
Habit: Oscar Jacobson// Skjorte: NN07// Neckerchief:Eduard Dressler //Sko: Common Projects
Casual bryllup
Det behøver ikke altid være über formelt, når man tager til bryllup – særligt ikke om sommeren. Hvis lokationen for brylluppet ellers tillader det (tænk i havebryllupper eller lignende), og bruden og brudgommen ikke sætter de store krav til dresscoden, kan man i min optik sagtens tillade sig at trække i et afslappet smart casual look – så længe sættet som minimum består af et jakkesæt i den ene eller anden form.
Habit: Oscar Jacobson // Skjorte: NN07 // Neckerchief: Eduard Dressler
Med dette lidt safariinspirerede look, forestillede jeg mig netop et meget casual sommerbryllup i haven, hvor man kan tillade sig at ankomme i en bomuldshabit og et sneakers, der matcher den afslappede stemning og omgivelser, der danner rammen for festen.
For at fortsætte i det afslappede spor fra habitten, er den “traditionelle” skjorte byttet ud med en hørskjorte med kinakrave, som igen har en super afslappet vibe over sig. Som et alternativ til slipset, som også ville være klædeligt til den grønne bomuldshabit, har jeg bundet en neckerchief om halsen, som matcher habitten og giver helhed og en smule formalitet til looket.
Jakke: Oscar Jacobson // Skjorte: Stenstroms // Bukser: Oscar Jacobson // Sko: Moreschi
Formelt
Findes der noget bedre end en anledning til at trække i det fulde smokinglook? Nej! Der er noget helt særligt over at klæde sig på i det traditionsrige look, som man desværre gør alt for sjældent. Netop derfor glæder jeg mig over, at der ved ét af de bryllupper, som jeg skal til denne sommer, er black tie-dresscode på invitationen.
Netop den traditionelle black tie-dresscode har fået en helt ny betydningsramme de senere år, hvor der tit brydes med konventionerne, når man eksempelvis kigger mod nogle af de internationale røde løbere for at finde inspiration. Det er forfriskende og interessant.
Jakke: Oscar Jacobson // Skjorte: Stenstroms // Bukser: Oscar Jacobson
Når det kommer til smokinglooket og min fortolkning af det, er grundstammen i mit favoritlook – et look, som i øvrigt har vundet mere og mere indpas i smokingsammenhænge de senere år – den midnatsblå smoking. Der er en helt særlig elegance over smokingen, når den kommer i den midnatsblå colorway fremfor den traditionelle sorte, som brudgommen med stor sandsynlighed selv vil møde op i, hvis dresscoden er black tie.
Sættet her kommer fra Oscar Jacobson og er stylet med en klassisk, men afdæmpet smokingskjorte, en bow tie og et par loafers fra Moreschi, som igen twister en smule med det traditionelle black tie-look, hvor man typisk ville se en laksko på fødderne.
Jakke: Oscar Jacobson // Tee: Levi’s // Bukser: Oscar Jacobson
Højsommerbrylluppet
Med det sidste look, har jeg taget udgangspunkt i en mellemting mellem det casual og formelle. Et polariserende look, som kombinerer det bedste fra begge verdener, og som for eksempel kunne være ideelt, hvis man er inviteret sydpå for at fejre et afslappet sommerbryllup.
Lookets base tager udgangspunkt i den formelle sorte smoking, som man typisk ville bære med tilhørende smokingskjorte, laksko og bow tie. Men for at bryde tingene op og trække den meget formelle smoking med det brede satinrevers ud af sin traditionelle kontekst, har jeg sat noget så simpelt og minimalistisk som en hvid t-shirt og et par hvide Common Projects til.
Jakke: Oscar Jacobson // Tee: Levi’s // Bukser: Oscar Jacobson // Sko: Common Projects
Skal man møde op til et bryllup i en t-shirt og sneakers (!), er det selvfølgelig vigtigt, at man er meget sikker i sin sag i forhold til dresscoden for festen, ellers kan det ende ret uheldigt. Men tillader dresscoden det, synes jeg faktisk, at looket har sin berettigelse, fordi den sorte smoking igen oser så meget af formalitet og elegance, at man sagtens kan nedtone den med en crisp hvid tee.
Skulle man give det endnu et nyk op, kunne man også sagtens hoppe i Moreschi-loaferen fra looket ovenfor i stedet for.
Bukser: Oscar Jacobson // Sko: Common Projects
Og skulle man i løbet af dagen få lyst til at smide den sorte smokingjakke, vil den hvide t-shirt stadig blive komplementeret af satinbåndet på smokingbukserne, som gør, at man bibeholder noget af det formelle. Med dette look kunne man også overveje at tilføje en subtil hawaii-inspireret skjorte for at skabe de førnævnte kontraster.
Ingen kommentarer endnu