3 looks til årets festivaler – fra hedebølge til sommerregn


Foto: Daniel Overbeck
REKLAME FOR TROELSTRUP. Festivalsæsonen er allerede skudt i gang, og Tinderbox, Roskilde og Musik i Lejet er lige rundt om hjørnet. En festivalsæson, som jeg glæder mig enormt meget til, med blandt andre A$AP Rocky og Lana Del Rey på programmet i Odense.
Men hvad bør egentlig være dresscoden, når festivalsæsonen er over os? Hvad skal man tage på? Med det uforudsigelige danske sommervejr in mente, kan det nemlig være svært at klæde sig på, hvis man ønsker at være både praktisk og velklædt. I samarbejde med Troelstrup, har jeg derfor fundet tre looks fra butikken, som jeg gerne vil bære til årets festivaler – altafhængig af vejret og location, selvfølgelig.
Billeder: Daniel Overbeck
Alt tøj: Troelstrup
Hedebølge
Jeg ville ikke have noget imod, hvis vi løb ind i en regulær hedebølge under sommerens festivaler. Og hvad er mere oplagt end at omfavne en af årets største tendenser på en varm sommerdag?
Da jeg forleden var i Firenze i forbindelse med Pitti Uomo blev det kun cementeret yderligere, at den kortærmede skjorte med camp-collar er sommerens absolut største tendens i herregarderoben – især hvis den samtidig har et kasseformet fit.
Hos Troelstrup fandt jeg denne hvide version fra Calvin Klein, som netop har det firkantede fit og den skarpe krave. For at fuldføre sommer-viben satte jeg den sammen med et par badeshorts, som jeg sagtens mener kan have sin berettigelse på festivalpladsen, hvis temperaturen er høj. Disse kommer fra Hugo Boss og i seersucker-materialet, som jeg elsker!
På fødderne tog jeg det dristige festival-valg med et par helt hvide sneakers, som utvivlsomt vil få svært ved at holde farven. Men heldigvis kan et par hvide CP-sko faktisk nemt renses op til et flot niveau igen. Og ja, alternativt må man altså bare vælge et par sneakers, der skal tjene værnepligten som sommerens beater-sko.
Solbriller: Izipizi // Skjorte: Calvin Klein // Shorts: Hugo Boss // Sko: Common Projects
Blæsevejr på festivalpladsen
Hvis man kender det danske sommervejr ret, så skal der nok komme et par festivalsdage med seriøs blæsevejr. Derfor er jeg hoppet i et sæt, som jeg først og fremmest synes er virkelig svedigt, men som også kan klare musten på sådanne dage.
Det er ingen hemmelighed, at min personlige stil er bygget op omkring jakkesættet. Og når det er udelukket som mundering ved en festival, er det godt, at danske Norse Projects kan komme mig til undsætning med dette cargosæt med herringbonemønster og overdimensionerede brystlommer.
Under sættet har jeg iklædt mig den multifarvede skjorte fra Le Fix, som igen rammer årets helt store tendens med camp-collar og farverige prints, mens jeg har et par loafers på fødderne. Og ja, valget af loafers er i hvert fald mere Musik I Lejet end det er Roskilde.
Solbriller: Izipizi // Jakke: Norse Projects // Skjorte: Le Fix // Bukser: Norse Projects // Loafers: Moreschi
Regn
Vi slutter selvfølgelig af med et look, der helt sikkert bliver brug for flere gange i løbet af årets festivalsæson. For den danske sommer (med undtagelse af sidste år) byder på regn. Masser af regn. Men heldigvis kan man gå de regnvåde dage på festivalpladsen stilfuldt i møde iklædt det danske brand Rains, som virkelig har manifesteret deres position på den danske og internationale modescene med skarp tilgang til regntøj.
Jeg har iført mig en af mærkets mere futuristiske versioner af den lange model, der kommer i en sølvfarvet colorway. Regnjakken har jeg stylet med et par klassiske 501’s fra Levi’s og et par basic sneakers, som nok ikke er ret hvide, når dagen er omme.
Jakke: Rains // Skjorte: Calvin Klein // Sko: Common Projects // Bukser: Levi’s
Ingen kommentarer endnu