3 looks til årets festivaler – fra hedebølge til sommerregn

Sådan pakker jeg feriekufferten – fra badeferie til storbytur

REKLAME TROELSTRUP. Sommeren er over os. Det samme er sæsonens rejser, der for mit vedkommende allerede har budt på en tur til Firenze, Hamborg og Mallorca – og som de kommende måneder vil byde på flere af slagsen. Og netop rejserne er omdrejningspunktet for dette indlæg. For her kigger jeg nærmere på feriekufferten og tre looks, som jeg, alt efter rejsemålet, med sikkerhed vil pakke i min kuffert  – fra storbyferien i Paris, Firenze eller Tokyo, eller daseferien på Mallorca, Comosøen til den kombinerede strand-og byferie.

Følg med.

Billeder af Jon Mørck
Alle items via Troelstrup

STORBYFERIEN

Suit: Canali // Skjorte: Calvin Klein // Sko: Moreschi

Forleden var jeg en smuttur i Firenze for at dække Pitti Uomo, og selvom temperaturen flere dage oversteg 30 grader, var jeg selvfølgelig iklædt suits. Det skyldtes selvfølgelig konteksten dernede, men generelt er jeg af den overbevisning, at man SKAL pakke minimum ét suit, hvis man tager på storbyferie i løbet af sommeren – uanset om destinationen er Paris, Milano eller London. Det skylder man sig selv.

Jakkesætsbukserne kan man altid bruge, og selve jakkesættet kan på de køligere sommerdage bruges med sneakers i dagtimerne, når man bevæger sig rundt i metropolen, mens det kan dresses endnu mere op med et par loafers, når man tager ud og spiser om aftenen.

Suit: Canali // Skjorte: Calvin Klein

Jeg er gået italiensk til værks med dette look, som byder på ren luksus fra støvlelandet. Suitet er fra Canali. Og tro mig; det føles som en drøm at iklæde sig. Hvis nogen kan lave suits, er det Canali! Jeg har stylet det med en boxy camp collar skjorte fra Calvin Klein og et par loafers fra italienske Moreschi på fødderne, som igen mikser det formelle og casual.

BADEFERIEN

Skjorte: Derek Rose // Shorts: NN07 // Sko: New Balance // Solbriller: Izipizi

Den her giver mere eller mindre sig selv. I know. På badeferien skal kufferten selvfølgelig pakkes med adskillige badeshorts – gerne i korte udgaver. Men i min optik er badeshorts ikke kun forbeholdt pool og strand. De kan faktisk også bæres, hvis du tager en eftermiddag i byen. Jeg elsker eksempelvis at sætte dem sammen med afslappede oversize skjorter med lange ærmer og sneakers på badeferien. Indrømmet. Det er faktisk mere eller mindre også mit look, når jeg går til stranden.

Skjorte: Derek Rose // Solbriller: Izipizi

Og skal du finde den perfekte ferieskjorte, som har det afslappede fit, der fungerer stærkt sammen med badebukserne, så bør du kigge mod det traditionsbundne britiske brand Derek Rose, der har ekspertise indenfor især pyjamasser.  Netop mærkets pyjamasskjorter fungerer også enormt godt udenfor soveværelset – og især på badeferien.

DEN KOMBINEREDE STRAND- OG BYFERIE

Tee: Pullover // Klud: Eduard Dressler // Bukser: Calvin Klein // Sko: Birkenstock 

Vi slutter med et look, som jeg med sikkerhed kommer til at bære, når jeg igen stikker mod Palma på Mallorca om et par måneder. Tilpas sommerligt, tilpas afslappet, men stadig med kant og detaljer. Som når et par Birkenstock mikses og matches med et par jakkesætsbukser, eller når t-shirten (Læs: Som også kunne være brugt til stranden) får et stilistisk løft i samspil med en neckerchief.

God sommer!

Tee: Pullover // Klud: Eduard Dressler

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 looks til årets festivaler – fra hedebølge til sommerregn