Ny Peaky Blinders-sæson er landet – 3 stiltips, du kan stjæle fra serien

Foto: C More

Reklame for C More. Tidligere på måneden vendte Peaky Blinders endelig tilbage på skærmen eksklusivt hos C More med femte sæson. Et kærkomment comeback, hvis du spørger mig, for sammen med Stranger Things har den populære serie været iblandt mine klare favoritter at smide på Apple TV’et de senere år.

Min fascination af serien skyldes ikke kun det interessante plot, men også den helt unikke og ærkebritiske 20’er stil som serien kuraterer til fulde med fokus på suits, slips, tunge fabrics, stumpede bukser og lange frakker, som siden seriens første afsnit i 2013 har sat et præg modebilledet med det karakteristiske look – et look, som også Alessandro Michele, Guccis kreative direktør, har peget på som en væsentlig inspirationskilde for sine kollektioner for det italienske modehus.

Som optakt til den nye sæson tog Esquire UK forleden en interessant snak med Stephanie Collie, som er ansvarlig for kostumerne i serien, og hun fortalte, at hun havde fundet den primære inspiration i mug shots fra 20’erne. “De (mug shot, red.) var så smukke, og du kunne se alt i detaljer: manchetknapper, tie-pins og teksturer”, fortæller hun blandt i interviewet, som du kan læse her.

Med de kolde efterårs- og vinterdage lige rundt om hjørnet, kan du faktisk også finde masser af stilinspiration ved at tage et nærmere kig på Thomas Shelby og de andre karakterer i serien, som netop har fået premiere med femte sæson på C More. Jeg har samlet mine tre vigtigste stiltips fra serien herunder, som er mindst ligeså aktuelle i dag, som de var det for 100 år siden.

Tjek dem ud og husk, at du ovenikøbet kan få fem ugers gratis abonnement på C More via linket HER.

Foto: C More

JAKKESÆTTENE

Okay, hvem får ikke lyst til at trække i et gråt eller helt mørkt uld-suit, når de ser Peaky Blinders? Jeg gør i hvert fald. Signaturen er 3-piece-udgaven, som Shelby’erne får til at se mere end almindeligt skarpt ud med deres altid monokrome look i grålige og blålige nuancer. Men uanset om du er til 3-piece eller ej, bør du i hvert fald lade dig inspirere af de tunge, britiske materialevalg, der er et skarpt statement, hvis du trækker i den slags suits i de kommende måneder.

Vil du klæde dig som en Shelby, skal du kigge mod materialer og teksturer som tweed, tern og tunge, ensfarvede uldkvaliteter i brun, grå og mørk blå. Og sørg for at dine bukser stumper og er med fold, så man kan se dine støvler, og at de samtidig er brede med en høj livvidde.

FRAKKERNE

Tager man modebrillerne på, har de seneste vintersæsoner budt på en overflod af oversize frakker, når man har rettet blikket mod catwalken og de mange store modehuse. Men du behøver faktisk ikke kigge meget længere end Peaky Blinders for at finde ud af, hvordan den perfekte efterårs- og vinterfrakke skal se ud i såvel proportioner som farver. Den perfekte frakke er nemlig dobbeltradet og kommer med et bredt revers. Og så er den lang. Meget lang. Faktisk så lang, så du kun lige akkurat kan se folden på jakkesætsbukserne inden støvlerne kommer til syne.

Skal du finde en frakke i netop dét fit, kan du kigge i alt fra Zara til Prada, men mit bedste bud er alligevel at rette blikket mod vintagebutikkerne, hvor du med garanti kan finde noget, der rammer helt plet i såvel proportioner og pasformer som materialer.

Foto: C More

SLIPS

Ikke overraskende er slipsene også et af de stiltip, som du bør tage til dig fra serien. For som den slipsemand, jeg er, er det enormt inspirerende at se, hvordan både klassiske silkeslips og strikkede slips bliver brugt i alle stylingerne. Og er du typen, der gerne vil holde dit slipse-look en smule uformelt, så er Shelby din mand. Med mikset af de tunge materialer på frakker og suits, de grove støvler og slips i strikkede kvaliteter, har du et slipse-look, der i høj grad indbyder til hverdagsbrug.

Se mere til Peaky Blinders hos C More HER.

Læs også: Troelstrup åbner ny afdeling med fokus på overtøj

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Troelstrup Åbner Ny Afdeling Med Fokus På Overtøj – Se Mine Fire Favoritter Fra The Outerwear Destination